Her kan I læse om de tre kirker i Bringstrup-Sigersted-Gyrstinge pastorat. Et pastorat er det sogn eller de sogne, der hører sammen og har præsten tilfælles. Vi er tre sogne med tre kirker i landsbyerne Bringstrup, Sigersted og Gyrstinge. Beskrivelserne af Bringstrup, Sigersted og Gyrstinge kirker er langtfra fyldestgørende, men vi håber, at det giver jer lyst til at komme forbi og besøge vores tre kirker.

Bringstrup Kirke

Bringstrup kirke er beliggende centralt i landsbyen mellem gadekæret og forsamlingshuset Friheden. Kirken blev i 1630 skænket af kong Christian IV til Københavns Universitet. Det formodes, at kirken ved samme lejlighed er lagt under universitetet, hvorfra den overgik til selveje i 1934.

(*markerer en henvisning til ordforklaringen nederst).

Kirkens omgivelser

Forsamlingshuset Friheden blev indviet i 1876 som det første på Midtsjælland, og er dermed et af de ældste forsamlingshuse i landet, der stadig er i brug. På kirkegården - tæt ved våbenhuset* -hviler Ole Hansen (1855 – 1928) kendt om ”Den første bonde i kongens råd”, da Ole Hansen var den første bonde, der blev valgt ind i Folketinget og endda blev landbrugsminister i perioden 1901-1908. Syd for kirkegården ligger præstegården fra ca. 1960 omgivet af avlsbygningerne fra den oprindelige præstegård. Bringstrup sogn omfatter landsbyerne Bringstrup og Ørslev Under Skoven.

Udenfor

Den oprindelige romanske* kirke blev opført i 1100-tallet af frådsten*. Koret er opført i sengotisk* stil i kvadre* af frådesten. Våbenhuset i gotisk* stil med døren til kirken er placeret mod syd, men resterne af en nedlagt nordlig dør kan skimtes i muren. Mod vest er der omkring 1500 opført en tilbygning af munkesten*. Hvælvingerne er i begge skibets sider udstyret med ”kighuller”, så menigheden også fra de bagerste rækker har kunnet følge gudstjenesten. Sakristiet* er føjet til på skibets nordlige side.

Bringstrup kirke er kendt for sine kalkmalerier og for sit østvendte tårn. Sædvanligvis peger kirkernes tårn i retning mod vest, da hovedparten af Danmarks kristne kirker er placeret i retningen øst-vest. Almindeligvis er kirkens alter placeret i den østlige del af kirkebygningen således, at menigheden ser mod øst. Det var i øst, at Gud grundlagde paradiset (1. Mos. 2,8). Når vi ser mod øst, ser vi således et glimt af skabelsen og paradiset. I 1818 blev det nuværende tårn opført på kirkens østside.

I en indberetning fra 1758 af den daværende præst fortælles det, at tårnet står ved den østre ende i nord. Kirkens første tårn var altså placeret på kirkens nordside ovenpå sakristiet, hvilket sakristiets kraftige mure vidner om. I 1816 var dette tårn i fare for at styrte sammen, hvorefter det blev revet ned. Forklaringen på, hvorfor det nye tårn blev placeret mod øst, fortaber sig i det uvisse. Måske skulle kirken have et særpræg. Måske skyldes det underlagets beskaffenhed.

Indenfor

Alterbord

Forsiden af alterbordet er fra 1625. I bordets tre felter er Jesus Kristus afbildet i midten med Moses og Johannes Døberen på hans henholdsvis venstre og højre side, hvorfra de begge peger på Jesus.

Altertavlen

Udgøres af et maleri fra 1852. Motivet gengiver den fortabte søns hjemkomst fra lignelsen om den fortabte søn (Luk. 15,11-32). Ophavsmanden til maleriet er den kendte portrætmaler Jørgen Roed født i Ringsted i 1808, død i 1888.

Døbefonten

Bestående af to granitsten udsmykket i romansk* stil.

Krucifikset*

Bemærk krucifikset i kirkens kor på nordvæggen.

Prædikestolen

Er fra 1600-tallet. Den består af fem fag, hvoraf kun tre har beholdt deres udsmykning. Opbygningen svarer stort set til prædikestolen i Gyrstinge.

Gravminder

I koret hænger fire gravsten. Tættest på alteret på nordvæggen er gravstenen for præsten Christen Romer Aagaard. På samme væg for Bertel Pedersen Brun, sognepræst for Bringstrup og Si(g)ersted og provst for Alsted og Ringsted herreder. Stenen er prydet med et portalfelt forestillende den opstandne Jesus. På sydvæggen nærmest alteret hænger gravstenen for præsterne Henrik Tygesen (nærmest alteret) og Jørgen Pedersen Fanning.

Kalkmalerierne

Bringstrup kirke er som nævnt ovenfor kendt for sine kalkmalerier.
Kalkmalerierne i kirkens kor er udarbejdet i 1400-tallet af den navnkundige Vigerstedmesteren. De blev afdækket i 1977-78 og omtales i ”Nationalmuseets Arbejdsmark 1979” med følgende vurdering: ”så store kunstneriske kvaliteter og fortæller os så meget om det sengotiske sjællandske kalkmaleri, at Bringstrup kirke i fremtiden vil være et nøglemonument i Danmarks rige skat af kalkmalerier”.

Malerierne forestiller en række scener fra både det Gamle Testamente og det Ny Testamente, blandt andet lidelseshistorien med tilfangetagelsen i Getsemane have efterfulgt af Jesus’ pinsler, korsfæstelse og opstandelse. Derudover ses Johannes Døberen og Maria samt apostlene Peter, Johannes, Judas og Jakob. Desuden bemærkes diverse indskrifter, fantasivæsener, våbenskjolde, engle og djævle iblandet en række pyntemotiver bestående af grene, blomster og bær.

Ordforklaring

Romansk: Inden for kunsten og arkitekturen betegner romansk den stil, der var fremherskende i Europa fra 1000 til 1200. Den romanske arkitektur er karakteriseret ved runde buer og enkle og solide former.

Skibet: Kirkeskibet er kirkens ”hovedrum”, dvs. mellem tårnet og koret. I skibet sidder menigheden under gudstjenesterne.

Kor: Den del af kirken, hvor alteret er placeret. I de romanske kirker er koret typisk smallere end skibet. Oprindeligt var koret forbeholdt præsten og koret. I de fleste landsbykirker vender koret og alterer mod øst.  

Våbenhus: Er det forhus, hvor indgangen til kirken foregår. Oftest er våbenhuset placeret med indgang til skibet. I nogle kirker er våbenhuset bygget sammen med tårnet. Mange middelalderkirker fik tilføjet våbenhuse i sengotisk tid (1400-1500-tallet). Våbenhusets oprindelige funktion var at yde husly til dem, der ifølge gamle traditioner ikke måtte komme ind i selve kirken. Betegnelsen våbenhus fortaber sig lidt i det uvisse. Ofte hører man den forklaring, at det var i våbenhuset, at man efterlod sit våben, inden man gik ind i Guds hus. Det er en skrøne. Der var stort set ingen i menigheden, der gik med våben.

Gotik: Stil inden for arkitekturen, som var almindelig i Europa fra 1150 til 1550. Den gotikke arkitektur karakteriseres ved spids, skarp og kantet (i modsætning til den romanske stil med runde buer). Linjerne i den gotikke stil stræber lodret mod himmelen. Buer, hvælvinger og søjler trækker blikket mod det guddommelige i himmelen. Gotikken nåede til Danmark omkring 1250.

Frådsten: En bjergart, som bl.a. findes i skrænterne ved Roskilde og Holbæk. Omtrent 100 danske middelalderkirker på Midtsjælland er opført af frådsten.

Munkesten: Store teglsten, der hyppigt ses i middelalderlige bygninger.

Kvader: En firkantet byggesten tilhugget af natursten, typisk granit.

Sakristi: Det rum i kirken, som rummer det aflåste skab indeholdende disk, alterkalk, og bægre til brug ved nadveren samt messehageler. På mange landsbykirker fra middelalderen er sakristiet opført som en tilbygning til skibet.

Krucifiks: En fremstilling af den korsfæstede Kristus.

For yderligere læsning, se Nationalmuseets hjemmeside her: http://danmarkskirker.natmus.dk/soroe/bringstrup-kirke/

Henning Dehn-Nielsen: "Kirker og Klostre i Danmark"

Jørn Jørgensen: "De byggede også" – Ringsted Kommunes gamle kirker.






Sigersted Kirke

Sigersted kirke er fra 1100-tallet og omtales lokalt som en af Sjællands højest beliggende kirker. Den gør sig bandt andet bemærket ved skibets* rødkalkede mure. Efter ophævelsen af baroniet Conradsborg i 1798 ejedes kirken af Englerup Møllegaard, hvorfra den overgik til selveje i 1912.
(*markerer en henvisning til ordforklaringen nederst).

Kirkens omgivelser
Beliggende tæt på Tuel å, er Sigersted kirke placeret i udkanten af landsbyen. Kirkegården er karakteristisk ved de store træer, som visse steder nærmest udgør et slags tag. Fra kirkegården er der flot udsigt til store dele af Ringsted og et par af nabokirkerne. Vejen til kirken fra Englerupvej går ad en lille bakke, som efter sigende er blevet brugt til væddeløb med sæbekassebiler. Sigersted sogn omfatter landsbyerne Sigersted, Sigersted Huse og Skellerød.

Udenfor

Kirkebygningen består af et romansk* kor* og skib* samt et gotisk kapel* på skibets nordlige side. Oprindeligt havde kirken en apsis*, som allerede i 1300- tallet er revet ned. Resterne af apsissen blev fundet ved en undersøgelse i 1932. I den nedbrudte apsis står nu kirkens alter. Våbenhuset* er opført i løbet af 1400-tallet i munkesten*. Tårnet er føjet til kort efter 1500.

Indenfor:

Alterbordet

Er muret af kridtkvadre* og er dækket af paneler.

Altertavlen

Er i højrenæssance* fra 1596. De malede indskrifter på sort baggrund er dels latinske med versaler (store bogstaver), dels danske.

Døbefont

Er af granit i romansk stil. Foden er muret af munkesten*.

Prædikestol

I højrenæssance* er udført af samme håndværker, som står for prædikestolen i Sankt Bendts kirke i Ringsted. De fire figurer i reliefferne er Justitia (retfærdighed), Spes, (håb), Fides (tro) og Kærlighed (uden indskrift).

Kalkmalerier

I den ene af nicherne ved alteret er der afdækket en Sankt Michael med en lanse i hånden. Malerierne er ikke restaurerede og fremstår fragmentariske. Ønsker man at læse mere om fragmenterne henvises til: Kalkmalerier i Sigersted Kirke | lex.dk – Trap Danmark

Gravminder

På skibets nordlige væk ses et epitaf* opsat i 1698 af Mads Jørgensøn Brask i Skellerød. Desuden ses gravsten for Niels Thøgersen. På kirkegården lige nord for graverkontoret står kirkegårdsmonumentet for P.C. Staun, daværende ejer af Englerup Mølle og Sigersted Kirke.

Ordforklaring

Romansk: Inden for kunsten og arkitekturen betegner romansk den stil, der var fremherskende i Europa fra 1000 til 1200. Den romanske arkitektur er karakteriseret ved runde buer og enkle og solide former.

Skibet: Kirkeskibet er kirkens ”hovedrum”, dvs. mellem tårnet og koret. I skibet sidder menigheden under gudstjenesterne.

Kor: Den del af kirken, hvor alteret er placeret. I de romanske kirker er koret typisk smallere end skibet. Oprindeligt var koret forbeholdt præsten og koret. I de fleste landsbykirker vender koret og alterer mod øst.

Kapel: En lille kirkebygning eller et siderum til en kirke, der bruges til særlige formål.

Våbenhus: Er det forhus, hvor indgangen til kirken foregår. Oftest er våbenhuset placeret med indgang til skibet. I nogle kirker er våbenhuset bygget sammen med tårnet. Mange middelalderkirker fik tilføjet våbenhuse i sengotisk tid (1400-1500-tallet). Våbenhusets oprindelige funktion var at yde husly til dem, der ifølge gamle traditioner ikke måtte komme ind i selve kirken. Betegnelsen våbenhus fortaber sig lidt i det uvisse. Ofte hører man den forklaring, at det var i våbenhuset, at man efterlod sit sværd eller sin høtyv, inden man gik ind i Guds hus. Det er en skrøne. Der var stort set ingen i menigheden, der gik med våben.

Gotik: Stil inden for arkitekturen, som var almindelig i Europa fra 1150 til 1550. Den gotikke arkitektur karakteriseres ved spids, skarp og kantet (i modsætning til den romanske stil med runde buer). Linjerne i den gotikke stil stræber lodret mod himmelen. Buer, hvælvinger og søjler trækker blikket mod det guddommelige i himmelen. Gotikken nåede til Danmark omkring 1250.

Frådsten: En bjergart, som bl.a. findes i skrænterne ved Roskilde og Holbæk. Omtrent 100 danske middelalderkirker på Midtsjælland er opført af frådsten.

Kvader: En firkantet byggesten tilhugget af natursten, typisk granit.

Apsis: En halvrund bygning, der fungerer som afslutning. Ifølge romersk tradition var apsisen bygningens mest fornemme del og symboliserede det vigtigste i bygningen, som i en kirke er alteret.

Sakristi: Det rum i kirken, som rummer det aflåste skab indeholdende disk, alterkalk, og bægre til brug ved nadveren samt messehageler. På mange landsbykirker fra middelalderen er sakristiet opført som en tilbygning til skibet.

Epitaf: En mindetavle med indskrift som er ophængt på en kirkevæg.

Renæssancen: Epoken fra 1300 til 1500, hvor den middelalderlige enhedskultur gik i opløsning, og forudsætningerne for nyere tids europæiske kultur skabtes. Højrenæssancen er omtrent perioden 1500-1550.

For yderligere læsning, se Nationalmuseets hjemmeside her: http://danmarkskirker.natmus.dk/soroe/sigersted-kirke/

Henning Dehn-Nielsen: Kirker og Klostre i Danmark. Danmarks klostre og kirker.

Jørn Jørgensen: De byggede også – Ringsted Kommunes gamle kirker.



Gyrstinge Kirke

Ved bygaden midt i landsbyen ligger Gyrstinge kirke. Kirken er opført i 1100-tallet og er vejkirke*. Den 1. oktober 1934 overgik kirken til selveje efter at have hørt under Sorø akademi.

(*markerer en henvisning til ordforklaringen nederst).

Kirkens omgivelser
Den tidligere Gyrstinge præstegård fungerer som sognegård og som hjemsted for lokale institutioner og foreninger. Sognepræstens tjenestebolig ligger i Bringstrup. Gyrstinge sogn omfatter landsbyerne Gyrstinge og Ørslevvester.

I den tidligere præstegårdshave har lokale kræfter anlagt en park med stier, bevoksning og en lille sø. I havens nordvestlige hjørne er opført en lille høj. Stig op på toppen af højen og skaf dig overblik eller find et hjørne i haven og betragt kirken fra en ny vinkel!

Udenfor

Selve kirkebygningen består af et romansk* skib* og et romansk kor*. Tårnet og våbenhuset* er opført i sengotik*. Oprindeligt har koret været afsluttet med en apsis*, der blev revet ned i 1848 for at gøre plads til sakristiet*. Tårnet og våbenhuset er opført i munkesten* iblandet kampesten. Begge bygninger bærer præg af en restaurering foretaget i 1800-tallet.

Indenfor

Hvælvingerne i kirkeskibet er opført omkring 1400. Der er to hvælvinger i skibet og en i koret. Omkring 1500 er de blevet dekoreret med kædeornamenter* mellem små, grønne blomster. På buerne ses rødbrune bølgeranker og skråbånd. Orgelet står lidt usædvanligt for landsbykirker med dets placering på en slags bro over de bagerste bænkerækker. Døbefonten er i romansk stil hugget i granit. Den øverste rand er udsmykket med såkaldt tovsnoning, som var en yndet dekoration i romansk stenkunst.

Kalkmalerier

I kirkeskibet blev der i 1897 fundet spor af kalkmalerier. De ældste af dem var malet på kirkeskibets vægge og antages at være fra midten eller den sidste halvdel af 1200-tallet. Ved undersøgelsen i 1897 var resterne af kalkmalerierne i så dårlig stand, at de blev kalket over. Ved den samme undersøgelse blev der fundet rester af en malet blomst, men der er formentlig ikke malet egentlige motiver på hvælvingerne bortset fra de ovennævnte ornamenter.

Prædikestolen

Er fra omkring 1600 og udført i højrenæssancestil*. De fem felter har malerier af Treenigheden og de fire evangelister symboliseret ved følgende dyr: Matthæus – et menneske med vinger. Markus - en løve med vinger. Lukas – en okse med vinger. Johannes – en ørn. På opgangspanelet ses motiver af blomster og frugter. Både farverne og indskrifterne på latin og dansk er ”frisket op” ved en senere istandsættelse.

Pengeblok

I skibets nordlige væg (bag ved døbefonten) ses et indhug i muren. Pengeblokken er udhugget i en enkelt stolpe af egetræ. I muren over blokken ses en udhuling, hvor man lige kan stikke sin hånd ind.

Altertavle

Gyrstinge kirkes altertavle er værket Golgata udført af Grethe Bagge (1925 – 2012).
Bronzerelieffet Golgata er vinderen af en konkurrence om alterudsmykning til Gyrstinge kirke. Gibsudgaven blev udstillet på forårsudstillingen på Charlottenborg i 1954 og blev belønnet med Akademiets guldmedalje. Relieffet blev på grund af Nationalmuseets fund af kalkmalerier i kirken ikke udført og senere glemt.

I 2008 tilbød Grethe Bagge menighedsrådet ved Gyrstinge kirke at se relieffet, inden det skulle flyttes. Menighedsrådet blev overrasket, men konkurrencen var omtalt i menighedsrådets gamle håndskrevne protokol. Man tog med tak mod tilbuddet og lod Skulpturstøberiet i Svendborg med Jørn Svendsen i spidsen udføre støbningen i bronze.

Relieffet blev opsat den 2. april 2009 og indviet ved en festgudstjeneste palmesøndag den 5. april 2009.

Personerne ved korsets fod er nederst til venstre:

Maria (Herrens moder), Maria Magdalena, Maria (Jesus moster) (Joh. 19,25).

Over dem til venstre: Josef af Arimatæa bærende kalken (bæger) med Kristi blod.

Til højre for korset: Den unge mand, som soldaterne forsøgte at fange i Getsemane have, men som undslap, samt apostlen Johannes (Joh. 19,27).

Yderst til højre: Den romerske soldat, hvis lanse senere blev stukket i siden på Jesus for at vise, at døden var indtruffet.

Gravminder

I kirkeskibets nordvæg finder vi mindetavler for en række af Gyrstinge kirkers præster.
A: Hr. Peder Ladorph, sognepræst for Gyrstinge og Kirke Flinterup og provst for Alsted Herred.
B: Jens Poulsen, præst for Gyrstinge og Kirke Flinterup i 40 år. Tavlens tekst fortæller om præstens familie og hans tragiske død i en brand i 1663.
C: Peder Hansson Lolch. Stenen er bekostet af 9 af præstens oprindeligt 13 børn.
På våbenhusets vestlige væg ser man en gravsten. Indskriften er stort set slidt bort, hvilket formentlig skyldes, at stenen førhen fungerede som trappesten i præstegården. Dog aner man årstallet 1698 og de groft indridsede navnetræk H H S og D C W.

Kirkeskibet

Ikke at forveksle med kirkens hovedbygning. I loftet hænger en skibsmodel, som er en nøjagtig kopi af skonnerten Leon bygget i Larvik i 1880. Modellen er udført af den pensionerede arkitekt Viggo Bagger. Der findes adskillige forklaringer på, hvorfor der hænger skibsmodeller i mange af vores kirker. En af dem er, at skibet symboliserer menigheden med Jesus som kaptajnen. (Kirke)skibet er det rum, som menigheden opholder sig i under gudstjenesten. Og så må vi ikke glemme, at Danmark er en søfartsnation.

Ordforklaring

Vejkirke:
En sognekirke inden for Folkekirken, som står åbent for besøg i dagtimerne. Bemærk, at kirken kan være lukket i forbindelse med kirkelige handlinger. Ønsker I at planlægge et besøg til Gyrstinge kirke, så ring til præsten på mobil 25 72 30 10 for at høre om eventuelle kirkelige handlinger. Tag eventuelt en brochure i våbenhuset og find inspiration til udflugter til andre af landets vejkirker.

Romansk: Inden for kunsten og arkitekturen betegner romansk den stil, der var fremherskende i Europa fra 1000 til 1200. Den romanske arkitektur er karakteriseret ved runde buer og enkle og solide former.

Skibet: Kirkeskibet er kirkens ”hovedrum”, dvs. mellem tårnet og koret. I skibet sidder menigheden under gudstjenesterne.

Kor: Den del af kirken, hvor alteret er placeret. I de romanske kirker er koret typisk smallere end skibet. Oprindeligt var koret forbeholdt præsten og koret. I de fleste landsbykirker vender koret og alterer mod øst.

Våbenhus: Er det forhus, hvor indgangen til kirken foregår. Oftest er våbenhuset placeret med indgang til skibet. I nogle kirker er våbenhuset bygget sammen med tårnet. Mange middelalderkirker fik tilføjet våbenhuse i sengotisk tid (1400-1500-tallet). Våbenhusets oprindelige funktion var at yde husly til dem, der ifølge tidligere traditioner ikke måtte komme ind i selve kirken. Betegnelsen våbenhus fortaber sig lidt i det uvisse. Ofte hører man den forklaring, at det var i våbenhuset, at man efterlod sit sværd eller sin høtyv, inden man gik ind i Guds hus. Det er en skrøne. Der var stort set ingen mennesker i menigheden, der gik med våben.

Gotik: Stil inden for arkitekturen, som var almindelig i Europa fra 1150 til 1550. Den gotikke arkitektur karakteriseres ved spids, skarp og kantet (i modsætning til den romanske stil med runde buer). Linjerne i den gotikke stil stræber lodret mod himmelen. Buer, hvælvinger og søjler trækker blikket mod det guddommelige i himmelen. Gotikken nåede til Danmark omkring 1250.

Kampesten: Kaldes også ”gråsten”. Er blokke af granit, gnejs eller krystallinsk skifter. Hovedparten af landets middelalderkirker er opført i kampesten samlet ind fra egnens marker.

Munkesten: Store teglsten, der hyppigt ses i middelalderlige bygninger.

Apsis: En halvrund bygning, der fungerer som afslutning. Ifølge romersk tradition var apsisen bygningens mest fornemme del og symboliserede det vigtigste i bygningen, som i en kirke er alteret.

Sakristi: Det rum i kirken, som rummer det aflåste skab indeholdende disk, alterkalk, og bægre til brug ved nadveren samt messehageler. På mange landsbykirker fra middelalderen er sakristiet opført som en tilbygning til skibet.

Ornament: En stiliseret (at give noget en forenklet form, så hovedtrækkene træder tydeligere frem) figur, mønster eller tegning, som ofte gengiver slyngede planter, fantasidyr og lignende.

Renæssancen: Epoken fra 1300 til 1500, hvor den middelalderlige enhedskultur gik i opløsning, og forudsætningerne for nyere tids europæiske kultur skabtes. Højrenæssancen omfatter omtrent perioden 1500-1550.

For yderligere læsning, se Nationalmuseets hjemmeside her: http://danmarkskirker.natmus.dk/soroe/gyrstinge-kirke/

Henning Dehn-Nielsen: "Kirker og Klostre i Danmark". Danmarks klostre og kirker.

Jørn Jørgensen: "De byggede også" – Ringsted Kommunes gamle kirker.