Bringstrup kirke er beliggende centralt i landsbyen mellem gadekæret og forsamlingshuset Friheden. Kirken blev i 1630 skænket af kong Christian IV til Københavns Universitet. Det formodes, at kirken ved samme lejlighed er lagt under universitetet, hvorfra den overgik til selveje i 1934.
(*markerer en henvisning til ordforklaringen nederst).
Kirkens omgivelser
Forsamlingshuset Friheden blev indviet i 1876 som det første på Midtsjælland, og er dermed et af de ældste forsamlingshuse i landet, der stadig er i brug. På kirkegården - tæt ved våbenhuset* -hviler Ole Hansen (1855 – 1928) kendt om ”Den første bonde i kongens råd”, da Ole Hansen var den første bonde, der blev valgt ind i Folketinget og endda blev landbrugsminister i perioden 1901-1908. Syd for kirkegården ligger præstegården fra ca. 1960 omgivet af avlsbygningerne fra den oprindelige præstegård. Bringstrup sogn omfatter landsbyerne Bringstrup og Ørslev Under Skoven.
Udenfor
Den oprindelige romanske* kirke blev opført i 1100-tallet af frådsten*. Koret er opført i sengotisk* stil i kvadre* af frådesten. Våbenhuset i gotisk* stil med døren til kirken er placeret mod syd, men resterne af en nedlagt nordlig dør kan skimtes i muren. Mod vest er der omkring 1500 opført en tilbygning af munkesten*. Hvælvingerne er i begge skibets sider udstyret med ”kighuller”, så menigheden også fra de bagerste rækker har kunnet følge gudstjenesten. Sakristiet* er føjet til på skibets nordlige side.
Bringstrup kirke er kendt for sine kalkmalerier og for sit østvendte tårn. Sædvanligvis peger kirkernes tårn i retning mod vest, da hovedparten af Danmarks kristne kirker er placeret i retningen øst-vest. Almindeligvis er kirkens alter placeret i den østlige del af kirkebygningen således, at menigheden ser mod øst. Det var i øst, at Gud grundlagde paradiset (1. Mos. 2,8). Når vi ser mod øst, ser vi således et glimt af skabelsen og paradiset. I 1818 blev det nuværende tårn opført på kirkens østside.
I en indberetning fra 1758 af den daværende præst fortælles det, at tårnet står ved den østre ende i nord. Kirkens første tårn var altså placeret på kirkens nordside ovenpå sakristiet, hvilket sakristiets kraftige mure vidner om. I 1816 var dette tårn i fare for at styrte sammen, hvorefter det blev revet ned. Forklaringen på, hvorfor det nye tårn blev placeret mod øst, fortaber sig i det uvisse. Måske skulle kirken have et særpræg. Måske skyldes det underlagets beskaffenhed.
Indenfor
Alterbord
Forsiden af alterbordet er fra 1625. I bordets tre felter er Jesus Kristus afbildet i midten med Moses og Johannes Døberen på hans henholdsvis venstre og højre side, hvorfra de begge peger på Jesus.
Altertavlen
Udgøres af et maleri fra 1852. Motivet gengiver den fortabte søns hjemkomst fra lignelsen om den fortabte søn (Luk. 15,11-32). Ophavsmanden til maleriet er den kendte portrætmaler Jørgen Roed født i Ringsted i 1808, død i 1888.
Døbefonten
Bestående af to granitsten udsmykket i romansk* stil.
Krucifikset*
Bemærk krucifikset i kirkens kor på nordvæggen.
Prædikestolen
Er fra 1600-tallet. Den består af fem fag, hvoraf kun tre har beholdt deres udsmykning. Opbygningen svarer stort set til prædikestolen i Gyrstinge.
Gravminder
I koret hænger fire gravsten. Tættest på alteret på nordvæggen er gravstenen for præsten Christen Romer Aagaard. På samme væg for Bertel Pedersen Brun, sognepræst for Bringstrup og Si(g)ersted og provst for Alsted og Ringsted herreder. Stenen er prydet med et portalfelt forestillende den opstandne Jesus. På sydvæggen nærmest alteret hænger gravstenen for præsterne Henrik Tygesen (nærmest alteret) og Jørgen Pedersen Fanning.
Kalkmalerierne
Bringstrup kirke er som nævnt ovenfor kendt for sine kalkmalerier.
Kalkmalerierne i kirkens kor er udarbejdet i 1400-tallet af den navnkundige Vigerstedmesteren. De blev afdækket i 1977-78 og omtales i ”Nationalmuseets Arbejdsmark 1979” med følgende vurdering: ”så store kunstneriske kvaliteter og fortæller os så meget om det sengotiske sjællandske kalkmaleri, at Bringstrup kirke i fremtiden vil være et nøglemonument i Danmarks rige skat af kalkmalerier”.
Malerierne forestiller en række scener fra både det Gamle Testamente og det Ny Testamente, blandt andet lidelseshistorien med tilfangetagelsen i Getsemane have efterfulgt af Jesus’ pinsler, korsfæstelse og opstandelse. Derudover ses Johannes Døberen og Maria samt apostlene Peter, Johannes, Judas og Jakob. Desuden bemærkes diverse indskrifter, fantasivæsener, våbenskjolde, engle og djævle iblandet en række pyntemotiver bestående af grene, blomster og bær.
Ordforklaring
Romansk: Inden for kunsten og arkitekturen betegner romansk den stil, der var fremherskende i Europa fra 1000 til 1200. Den romanske arkitektur er karakteriseret ved runde buer og enkle og solide former.
Skibet: Kirkeskibet er kirkens ”hovedrum”, dvs. mellem tårnet og koret. I skibet sidder menigheden under gudstjenesterne.
Kor: Den del af kirken, hvor alteret er placeret. I de romanske kirker er koret typisk smallere end skibet. Oprindeligt var koret forbeholdt præsten og koret. I de fleste landsbykirker vender koret og alterer mod øst.
Våbenhus: Er det forhus, hvor indgangen til kirken foregår. Oftest er våbenhuset placeret med indgang til skibet. I nogle kirker er våbenhuset bygget sammen med tårnet. Mange middelalderkirker fik tilføjet våbenhuse i sengotisk tid (1400-1500-tallet). Våbenhusets oprindelige funktion var at yde husly til dem, der ifølge gamle traditioner ikke måtte komme ind i selve kirken. Betegnelsen våbenhus fortaber sig lidt i det uvisse. Ofte hører man den forklaring, at det var i våbenhuset, at man efterlod sit våben, inden man gik ind i Guds hus. Det er en skrøne. Der var stort set ingen i menigheden, der gik med våben.
Gotik: Stil inden for arkitekturen, som var almindelig i Europa fra 1150 til 1550. Den gotikke arkitektur karakteriseres ved spids, skarp og kantet (i modsætning til den romanske stil med runde buer). Linjerne i den gotikke stil stræber lodret mod himmelen. Buer, hvælvinger og søjler trækker blikket mod det guddommelige i himmelen. Gotikken nåede til Danmark omkring 1250.
Frådsten: En bjergart, som bl.a. findes i skrænterne ved Roskilde og Holbæk. Omtrent 100 danske middelalderkirker på Midtsjælland er opført af frådsten.
Munkesten: Store teglsten, der hyppigt ses i middelalderlige bygninger.
Kvader: En firkantet byggesten tilhugget af natursten, typisk granit.
Sakristi: Det rum i kirken, som rummer det aflåste skab indeholdende disk, alterkalk, og bægre til brug ved nadveren samt messehageler. På mange landsbykirker fra middelalderen er sakristiet opført som en tilbygning til skibet.
Krucifiks: En fremstilling af den korsfæstede Kristus.
For yderligere læsning, se Nationalmuseets hjemmeside her: http://danmarkskirker.natmus.dk/soroe/bringstrup-kirke/
Henning Dehn-Nielsen: "Kirker og Klostre i Danmark"
Jørn Jørgensen: "De byggede også" – Ringsted Kommunes gamle kirker.
Sigersted kirke er fra 1100-tallet og omtales lokalt som en af Sjællands højest beliggende kirker. Den gør sig bandt andet bemærket ved skibets* rødkalkede mure. Efter ophævelsen af baroniet Conradsborg i 1798 ejedes kirken af Englerup Møllegaard, hvorfra den overgik til selveje i 1912.
(*markerer en henvisning til ordforklaringen nederst).
Kirkens omgivelser
Beliggende tæt på Tuel å, er Sigersted kirke placeret i udkanten af landsbyen. Kirkegården er karakteristisk ved de store træer, som visse steder nærmest udgør et slags tag. Fra kirkegården er der flot udsigt til store dele af Ringsted og et par af nabokirkerne. Vejen til kirken fra Englerupvej går ad en lille bakke, som efter sigende er blevet brugt til væddeløb med sæbekassebiler. Sigersted sogn omfatter landsbyerne Sigersted, Sigersted Huse og Skellerød.
Udenfor
Kirkebygningen består af et romansk* kor* og skib* samt et gotisk kapel* på skibets nordlige side. Oprindeligt havde kirken en apsis*, som allerede i 1300- tallet er revet ned. Resterne af apsissen blev fundet ved en undersøgelse i 1932. I den nedbrudte apsis står nu kirkens alter. Våbenhuset* er opført i løbet af 1400-tallet i munkesten*. Tårnet er føjet til kort efter 1500.
Indenfor:
Alterbordet
Er muret af kridtkvadre* og er dækket af paneler.
Altertavlen
Er i højrenæssance* fra 1596. De malede indskrifter på sort baggrund er dels latinske med versaler (store bogstaver), dels danske.
Døbefont
Er af granit i romansk stil. Foden er muret af munkesten*.
Prædikestol
I højrenæssance* er udført af samme håndværker, som står for prædikestolen i Sankt Bendts kirke i Ringsted. De fire figurer i reliefferne er Justitia (retfærdighed), Spes, (håb), Fides (tro) og Kærlighed (uden indskrift).
Kalkmalerier
I den ene af nicherne ved alteret er der afdækket en Sankt Michael med en lanse i hånden. Malerierne er ikke restaurerede og fremstår fragmentariske. Ønsker man at læse mere om fragmenterne henvises til: Kalkmalerier i Sigersted Kirke | lex.dk – Trap Danmark
Gravminder
På skibets nordlige væk ses et epitaf* opsat i 1698 af Mads Jørgensøn Brask i Skellerød. Desuden ses gravsten for Niels Thøgersen. På kirkegården lige nord for graverkontoret står kirkegårdsmonumentet for P.C. Staun, daværende ejer af Englerup Mølle og Sigersted Kirke.
Ordforklaring
Romansk: Inden for kunsten og arkitekturen betegner romansk den stil, der var fremherskende i Europa fra 1000 til 1200. Den romanske arkitektur er karakteriseret ved runde buer og enkle og solide former.
Skibet: Kirkeskibet er kirkens ”hovedrum”, dvs. mellem tårnet og koret. I skibet sidder menigheden under gudstjenesterne.
Kor: Den del af kirken, hvor alteret er placeret. I de romanske kirker er koret typisk smallere end skibet. Oprindeligt var koret forbeholdt præsten og koret. I de fleste landsbykirker vender koret og alterer mod øst.
Kapel: En lille kirkebygning eller et siderum til en kirke, der bruges til særlige formål.
Våbenhus: Er det forhus, hvor indgangen til kirken foregår. Oftest er våbenhuset placeret med indgang til skibet. I nogle kirker er våbenhuset bygget sammen med tårnet. Mange middelalderkirker fik tilføjet våbenhuse i sengotisk tid (1400-1500-tallet). Våbenhusets oprindelige funktion var at yde husly til dem, der ifølge gamle traditioner ikke måtte komme ind i selve kirken. Betegnelsen våbenhus fortaber sig lidt i det uvisse. Ofte hører man den forklaring, at det var i våbenhuset, at man efterlod sit sværd eller sin høtyv, inden man gik ind i Guds hus. Det er en skrøne. Der var stort set ingen i menigheden, der gik med våben.
Gotik: Stil inden for arkitekturen, som var almindelig i Europa fra 1150 til 1550. Den gotikke arkitektur karakteriseres ved spids, skarp og kantet (i modsætning til den romanske stil med runde buer). Linjerne i den gotikke stil stræber lodret mod himmelen. Buer, hvælvinger og søjler trækker blikket mod det guddommelige i himmelen. Gotikken nåede til Danmark omkring 1250.
Frådsten: En bjergart, som bl.a. findes i skrænterne ved Roskilde og Holbæk. Omtrent 100 danske middelalderkirker på Midtsjælland er opført af frådsten.
Kvader: En firkantet byggesten tilhugget af natursten, typisk granit.
Apsis: En halvrund bygning, der fungerer som afslutning. Ifølge romersk tradition var apsisen bygningens mest fornemme del og symboliserede det vigtigste i bygningen, som i en kirke er alteret.
Sakristi: Det rum i kirken, som rummer det aflåste skab indeholdende disk, alterkalk, og bægre til brug ved nadveren samt messehageler. På mange landsbykirker fra middelalderen er sakristiet opført som en tilbygning til skibet.
Epitaf: En mindetavle med indskrift som er ophængt på en kirkevæg.
Renæssancen: Epoken fra 1300 til 1500, hvor den middelalderlige enhedskultur gik i opløsning, og forudsætningerne for nyere tids europæiske kultur skabtes. Højrenæssancen er omtrent perioden 1500-1550.
For yderligere læsning, se Nationalmuseets hjemmeside her: http://danmarkskirker.natmus.dk/soroe/sigersted-kirke/
Henning Dehn-Nielsen: Kirker og Klostre i Danmark. Danmarks klostre og kirker.
Jørn Jørgensen: De byggede også – Ringsted Kommunes gamle kirker.
Ved bygaden midt i landsbyen ligger Gyrstinge kirke. Kirken er opført i 1100-tallet og er vejkirke*. Den 1. oktober 1934 overgik kirken til selveje efter at have hørt under Sorø akademi.
(*markerer en henvisning til ordforklaringen nederst).
Kirkens omgivelser
Den tidligere Gyrstinge præstegård fungerer som sognegård og som hjemsted for lokale institutioner og foreninger. Sognepræstens tjenestebolig ligger i Bringstrup. Gyrstinge sogn omfatter landsbyerne Gyrstinge og Ørslevvester.
I den tidligere præstegårdshave har lokale kræfter anlagt en park med stier, bevoksning og en lille sø. I havens nordvestlige hjørne er opført en lille høj. Stig op på toppen af højen og skaf dig overblik eller find et hjørne i haven og betragt kirken fra en ny vinkel!
Udenfor
Selve kirkebygningen består af et romansk* skib* og et romansk kor*. Tårnet og våbenhuset* er opført i sengotik*. Oprindeligt har koret været afsluttet med en apsis*, der blev revet ned i 1848 for at gøre plads til sakristiet*. Tårnet og våbenhuset er opført i munkesten* iblandet kampesten. Begge bygninger bærer præg af en restaurering foretaget i 1800-tallet.
Indenfor
Hvælvingerne i kirkeskibet er opført omkring 1400. Der er to hvælvinger i skibet og en i koret. Omkring 1500 er de blevet dekoreret med kædeornamenter* mellem små, grønne blomster. På buerne ses rødbrune bølgeranker og skråbånd. Orgelet står lidt usædvanligt for landsbykirker med dets placering på en slags bro over de bagerste bænkerækker. Døbefonten er i romansk stil hugget i granit. Den øverste rand er udsmykket med såkaldt tovsnoning, som var en yndet dekoration i romansk stenkunst.